Støt syriske flygtninge - ved at gå til tandlægen
Lagt på Vores-tandlæge.dk den 02-10-2015 af DentistMaster
Frederiksbergtandlæge giver sin omsætning til Dansk Flygtningehjælp.Lørdag den 24. oktober donerer Sanadent tandlægerne på Frederiksberg hele dagens omsætning til Dansk Flygtningehjælp. Det er klinikkens bidrag til at række en hjælpende hånd til disse stakkels mennesker.
Patienterne betaler normal pris for undersøgelser, tandrensning og behandlinger. Alle klinikkens medarbejdere har tilbudt at arbejde gratis og tandklinikken donerer alle materialer mv., så de honorarer, patienterne betaler i løbet af dagen går helt ubeskåret til hjælpearbejdet.
Sanadent tandlægerne er en topmoderne tandklinik med sunde holdninger, høj etik og fokus på mennesket bag tænderne. Klinikken lægger vægt på faglig kvalitet, menneskelig service, smertefri behandling, hygiejne, efteruddannelse og brug af moderne udstyr. Og selvfølgelig konkurrencedygtige priser på bl.a. implantater og kroner. Bl.a. har klinikken netop investeret i nyt digitalt scanningsudstyr, som giver patienten mulighed for at få sat en ny krone i løbet af få timer.
Tidsbestilling på 33 22 90 00.
Sanadent tandlægerne
Lindevej 2
1877 Frederiksberg C